Lægeattest

Information til dig som skal erhverve et eller flere kørekort

Lægeattest

Inden du starter med at tage kørekort, skal du opfylde en række helbredsmæssige krav. Derfor skal du have en lægeattest. Du skal så hurtigt som muligt kontakte din egen læge og bestille tid. Det er vigtigt, at det er den læge der står på dit sygesikringsbevis.

Husk du skal have et pasfoto, af dig selv, når du går på borgerservice og afleverer din lægeattest og dit ansøgningsskema. Lægen skal bruge det, når attesten skal laves. Vi anbefaler at man altid bruger en godkendt fotograf, da der er særlige krav til billedet.

Klik her for se, hvilke krav der stilles til billedet.

Det er en rigtig god idé at anskaffe lægeattesten inden du starter hos os:

  • Der kan være lang ventetid hos lægen og sammen med lang ventetid i forbindelse med godkendelsesproceduren på Borgerservice og ventetid på politiets prøver, kan det derfor godt svare sig at starte i god tid, så dit forløb ikke bliver trukket i unødigt langdrag
  • Der kan være en helbredsmæssig tilstand der gør, at din ansøgning skal forbi embedslægen, eller som gør at du ikke kan tage kørekort på almindelige betingelser. Ved at få attesten inden du starter, undgår du at starte og betale for et forløb, som du måske ikke kan færdiggøre

 

Du skal give din lægeattest til Borgerservice senest 3 måneder efter du har fået den. Her kan du søge om at få et nyt kørekort. Hos Borgerservice skal du også medbringe dit sygesikringsbevis og dit nuværende kørekort.

Køreprøven skal være bestået senest 18 måneder efter at lægeattesten er udstedt.